Barn, kvinde, hund
En hverdag

Om morgenen går jeg med hunden, sagde barnet, og så går jeg til skolen. Når jeg kommer hjem, går jeg med hunden igen og så går jeg tilbage til skolen. Senere kommer jeg hjem, siger hej til min mor, spiser aftensmad med hende og så går hun med hunden og jeg går til sengs.

Om morgenen går jeg på arbejde, sagde kvinden, og når jeg kommer hjem om aftenen siger jeg hej til mit barn og så spiser vi aftensmad sammen og derefter går jeg med hunden og så går jeg til sengs. Om morgenen går jeg på arbejde igen.

Om morgenen går jeg med barnet, sagde hunden, og så sover jeg. Om middagen går jeg med barnet igen og så sover jeg. Og om aftenen går jeg med kvinden og så sover jeg igen. Jeg ville gerne gå allene en gang.